Selvbesindelsen i Jyllands-Postens ledere

Jyllands-Postens leder udstiller i dag mainstreammediernes krise under overskriften: “Så kom Mueller-rapporten. Og så røg mediernes interesse“. Pressens forfølgelse af Trump har længe været så åbenbar, at selv politiske modpoler som Rune Lykkeberg og Naser Khader kan blive enige om, at de største amerikanske aviser har mistet deres journalistiske integritet under jagten, og at dette har smittet af på mediedækningen i Europe. Jeg skrev om den gennemført politiserede Trump-dækning her.

Lederen i Jyllands-Posten lægger ikke fingrene imellem: “Selv store, stærke og normalt dybt professionelle medier – rene forbilleder for os andre – opgav undervejs branchens normale credo om upartiskhed og om at arbejde for den bedst opnåelige version af sandheden til fordel for at bedrive kampagne mod Trump. Man glemte den klassiske opdeling mellem news og views. Det er rent ud ubegribeligt”. Man kan dårligt undervurdere alvoren i denne anklage. At respektere en sandhed, der er uafhængig af ens egne ønsker om, hvad den burde være, udgør selveste hjørnestenen i det moderne Vestens rationalisme. Vi taler simpelthen om fundamentet for moderne videnskab.

Det er er i denne sammenhæng nærmest uhyggeligt, at Jyllands-Posten leder kunne sige stort set det samme for knap to år siden, dengang omhandlende ikke blot journalister, men også eksperter inden for human- og samfundsvidenskaberne: “Så var alle flygtninge fra Syrien alligevel ikke atomfysikere og hjernekirurger. Hvordan kunne eksperterne tage så voldsomt fejl?“. Med udgangspunkt i den konkrete fejltagelse påpegede denne artikel, at politiske interesser har korrumperet objektiviteten i mange såkaldte eksperters virkelighedsskildring. Og hvis nogle læsere måske skulle være i tvivl om alvoren i den anklage, var lederskribenten det i hvert fald ikke: “Det er med videnskab som med journalistik. Hvis man opgiver at lade sig lede af andet en ambitionen om at søge den bedst opnåelige version af sandheden, graver man sin egen grav – for sin egen integritet, for sin troværdighed udadtil og for arbejdet med at bidrage med kvalitet til den kollektive, offentlige samtale”.

Man må bemærke, at et mainstreammedie her siger, hvad kontroversielle alternative medier længe har sagt. Og man må bemærke, at dette fuldstændigt underminerer det narrativ, ifølge hvilket den verserende strid imellem “eliten” og “populismen” svarer til en strid imellen videnskab og fordomme eller fornuft og følelse. I mine øjne er elitens intellektuelle godt i gang med et pseudovidenskabeligt amokløb, og den såkaldte populisme handler i ikke ringe grad om at genskabe sund fornuft og rimelige kriterier for rationel analyse.

2 meninger om “Selvbesindelsen i Jyllands-Postens ledere

  1. …vidunderligt formuleret, tak. Det lyder jo nærmest som om JP’s lederskribenter bor på en anden planet, eller åbenbart ikke læser deres egen avis? De burde luge ud blandt journalist-staben, eller i det mindste indkalde til holdningsforbedrende samtaler.

    Liked by 1 person

  2. Mange tak! God pointe, at lederskribenten ikke synes at have kontrol over avisens journalistiske praksis. Måske aner man her sprækker og indre splid i den ideologiske monolit-struktur, som msm, kulturparnasset og de bløde samfundsvidenskaber synes at udgøre

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s