“What Makes a Jihadi?” – om “elitens” misforståelse af, hvad det vil sige at forstå

Jeg må indrømme, at Facebooks system til deling af artikler på en meget behagelig måde indbyder til hurtige kommentarer, der undertiden kan udvikle sig til større ledsagetekster. Som her, hvor den fine artikel “What Makes a Jihadi?” giver anledning til et forsøg på kortfattet at udtrykke essensen i snesevis af skriverier her på bloggen:

En stærk og anskuelig redegørelse for et tema, der bliver ved med at dukke op igen, fordi det udgør et filosofisk omdrejningspunkt for tidens politiske skisma. Grundproblemet er at forstå andre menneskers tanker og motivationssammenhænge, hvilket kræver en åbenhed for at sætte sig ind i deres begreber og teorier. Og tonsvis af misforståelse akkumuleres på baggrund af, at den såkaldte “elite” ikke kan finde ud af, at sådan en “gentænkning” af andres tanker er grundlæggende forskellig fra at årsagsforklare fysiske hændelser (hvor man selv bidrager med alle begreber og teorier). Man bliver derfor ved med at stille samme hvorfor-spørgsmål vedrørende forekomsten af terrorister, som man ville stille vedrørende forekomsten af eksempelvis ukrudt – og bliver ved med ikke at kunne finde et godt svar: afradikaliseringens teknologi når stadig ikke ukrudtbekæmpelsens teknologi til sokkeholderne. Man burde besinde sig lidt på fænomenernes egenart og sammenligne med alle mulige andre menneskelige valg: Hvorfor køber folk en aktie eller et kunstværk, griner af en vittighed eller tilslutter sig en ny tøjmode eller et nyt politisk parti? I alle eksemplerne vil man se, at svaret ikke ligger i at opstille en teori om årsagsforbindelser – men i at sætte sig ind i et rationale, en æstetisk oplevelse, en pointe eller en ny måde at betragte tingene på. Hele mysteriet og den hermeneutiske udfordring ligger i at forstå, hvordan et eller andet i en bestemt historisk situation har givet mening for nogen. Desværre er den såkaldte elite kommet til at opfatte den slags forståelse som “uvidenskabelig”. Den vil meget hellere lede efter naturlovslignende regelmæssigheder og håndgribelige årsager, som man kan påvirke teknisk. Resultatet er, at den hverken vil anerkende rationalet og den interne logik hos sine islamistiske eller islamkritiske modstandere. I stedet ser den alle steder ubevidste drivkræfter, der ligner en slags tandhjul, man kan dreje på for at forebygge uheldig adfærd. Det paradoksale udkomme af en sådan teknokratisk tilgang er, at “eliten” i dag er ved fuldstændig af tabe kontrollen i begge retninger. Det virker faktisk nogle gange som om, både islamister og islamkritikere kommunikerer bag om ryggen på en gal videnskabsmand, der stædigt nægter, at ord, symboler og argumenter virkelig skulle betyde noget.

(Note: Det er påfaldende let at finde eksempler på billedet af den betydningsblinde nørd, som bliver hægtet af samtalen: Det muslimske slør er bare et stykke stof for eliten, men indgår for andre i en symbolsk magtkamp; Rasmus Paludans aktioner er “meningsløse” for statministeren, men næppe for hverken gadeterroristerne eller aktøren selv; kirkebombningerne i Sri Lanka virker uforståelige, hvis man fortier ofre og gerningsmænds religiøse tilhørsforhold..)

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s