Kategorier til mediespørgsmålet

..Man kan ikke gøre andet end at dele indsigelserne imod tankekontrollen med de midler, man nu engang har. Men måske kan man også trøste sig med, at censurens blodhunde henter deres inkvisitoriske ildhu fra et særligt perspektiv på mennesker og kommunikation, der meget vel kan ende med at skuffe dem. Når man i dag ser kritikerne af den globale elite bruge alle deres ressourcer på at argumentere og dokumentere, mens eliten selv bruger al sin energi på forhindre visse typer af argumentation og dokumentation i at blive offentliggjort, er det ikke kun fordi, de først nævnte nyder den luksus rent faktisk at sidde inde med de bedste argumenter. Det er også fordi, eliten i almindelighed dyrker et tingsliggørende og mekanisk syn på debat og politik, hvorimod dens kritikere er mere gammeldags. De tror for eksempel på så sære ting som, at sandhed er vigtigere end magt, og at man ikke kan snyde hele folket hele tiden. De ser med andre ord en grænse for teknikkens betydning i politik.

I forbindelse med Løkkes underskrivelse af den berygtede Marrakech-aftale forsøgte jeg med et vist besvær at udrede nogle begrebslige sondringer, der modsætter sig et teknisk perspektiv på mediernes betydning. Dette kan måske være anledningen til at bringe disse skitseagtige betragtninger.

Løkkes robotmareridt

Jeg havde ikke megen fidus til Lars Løkkes klager over ”misinformation” i sagen om den Marrakech-traktat, som han selv nærmest havde forsøgt at holde hemmelig. Alligevel måtte jeg bøje mig for Altingets dokumentation for, at der må have været robotter involveret i spredningen af kritiske indlæg imod pagten: Det så faktisk ud til, at i hvert fald en håndfuld falske facebookprofiler med robotlignende adfærd havde foretaget mange delinger af modstandernes poster, og disse profiler kan meget tænkeligt være styret af Rusland. Sådan noget kan måske nok opfattes som et problem. Men det er ikke helt ligetil at fastslå, hvordan og i hvilket omfang det er problematisk. Jeg mener, man skal holde tungen lige i munden, når man overvejer dette spørgsmål, og jeg er temmelig overbevist om, at man i almindelighed ikke gør det. Nærmere bestemt mener jeg, at en ensidigt teknisk-instrumentel opfattelse af kommunikationsprocessen har det med at tryllebinde vores tænkning omkring disse emner.

Om forskellen på teknik og fortolkning

Det er således tydeligt, at en robotprofil på Facebook er meget lig et teknisk instrument, der må forventes at kunne have en forudsigelig ”effekt”. Men hvis det materiale, som effekten skal udvirkes på, ikke er simpelt, tingsligt og kvantificerbart – hvis det for eksempel drejer sig om andre folks fornuftsslutninger og politiske holdningsdannelse – sker der et opbrud i kausalitetsforholdets entydighed og lineraritet. Instrumentets virkekraft støder så at sige sammen med materialets dømmekraft og frie vilje, og hvis der herefter indtræffer en eller anden ændring, er det ikke nemt at afgøre, om det er propagandaen eller fortolkeren af den, man skal give skylden. Det er for eksempel ikke helt ligetil at fritage tredivernes tyskere for et vist ansvar for at være hoppet på nazisternes propaganda. Hvis et produkt storsælger, er det ikke ligetil at afgøre, hvor meget der skyldes reklamens magt, og hvor meget der skyldes produktets objektive kvaliteter i relation til købernes behov. Og hvis et argument slår igennem, i videnskaben eller i offentligheden, kan man som regel ikke bare forklare successen med de sociologiske og kommunikationsteknologiske omstændigheder ved dets fremsættelse; det vil ofte være mindst lige så vigtigt at vurdere argumentets logiske konsistens og forklaringskraft i forhold til modtagerens allerede etablerede baggrundsviden.

Vi er hermed nået til den første og grundlæggende sondring imellem to kategorier, der skal holdes ude af hinanden: kommunikationens fysiske rammer versus dens saglige indhold – kraften i lydstyrke versus argumentets overbevisningskraft. Som sagt er det nærliggende at overvurdere betydningen af de teknisk-instrumentelle muligheder, der følger med rå, fysisk magt. Men et dårligt argument vinder ikke nødvendigvis noget ved at blive gentaget eller råbt højt, og omvendt kan et stærkt argument måske vinde sjælene bare ved at blive hvisket.

Sandhed, interesser og eksponeringsgrad

Ser vi nu på den konkrete sag om facebookrobotterne, skal vi have adskilt tre andre kategorier: Et synspunkt kan for det første være fremsat med en strategisk bagtanke, for det andet kan det opnå en grad af eksponering, der måske kan siges at være overdreven, og for det tredje kan det indholdsmæssigt være legitimt eller illegitimt, dvs. sandt/falskt eller godt/ondt. Disse tre ting er ikke det samme, og de bliver heller ikke det samme, bare fordi man råber ”Russerne kommer!”.

Ideelt set skal det (1) udelukkende være i Putins interesse, at (2) robotterne overeksponerer visse synspunkter i forhold til et naturligt eller rimeligt leje, og (3) disse synspunkter skal enten være ”fake news” eller ”hate speech”. Sådan fungerer det politisk korrekte, og i dette tilfælde også Lars Løkkes, narrativ. Men i realiteten kan Putins interesser i dette konkrete tilfælde sagtens være sammenfaldende med den almindelige vesteuropæers interesser – med eller imod Putins egen vilje og medviden (1); hans robotter kan sagtens gå hen at eksponere et marginaliseret og kunstigt undertryk synspunkt, således at dette først hermed opnår en rimelig synlighed (2); og det roboteksponerede synspunkt kan meget vil vise sig at være både objektivt sandt og moralsk godt – igen uanset, hvad Putins eller han efterretningsfolk måtte mene om sagen (3). Populært sagt: Man kan godt tjene sine egeninteresser ved at fortælle folk sandheden, og det er svært at opstille kriterier for et synspunkts rimelige eller naturlige eksponering.

Man bør overveje følgende: Hvis man sagligt har ladet sig overbevise af et argument, kan man strengt taget være ligeglad med, om det kom fra Gud eller djævelen, et menneske eller en robot. To plus to holder ikke op med at være fire, når et dumt svin udtaler sætningen, ej heller når det siges med lumske bagtanker eller af en psykisk syg. På samme måde kan graden af et budskabs eksponering heller ikke gælde for noget argument vedrørende dets sandhedsværdi. Sådanne forhold kan måske motivere til en ekstra grundig undersøgelse af budskabet, men de forbliver ydre i forhold til selve vurderingen af, om det er rigtigt eller forkert.

Grænserne for teknokrati

De ovennævnte sondringer kan virke selvfølgelige, så længe man sætter sig ind i, hvordan folk fortolker og vurderer hinandens udsagn i en dialog – dvs. så længe man betragter kommunikationen ”hermeneutisk” (Gadamer), ”kriteriologisk” (Collingwood) eller uden absurditetens ”glasrude” (Sartre). Men hvis man forsøger at tænke alt som teknisk manipulerbare årsager og virkninger, kan det hele pludselig blive meget dunkelt.

Jeg tror, venstrefløjen og den globale elite overdriver i både frygten for og tiltroen til teknikkens muligheder i politik, fordi deres ”eksperter” er opflasket med ensidige billeder af, hvordan ”diskurser” og ”narrativer” kan konstrueres og presses ned over viljeløse menneskemængder, og hvordan informationsværdi kan måles i bits, således at billeder for eksempel må virke stærkere end ord (uanset hvad der kommunikeres!?). Meget af den slags ekspertise synes at køre i tomgang omkring promoveringen af en letkøbt teknokratisk indbildskhed, og som det let kan verificeres, består der et støt stigende misforhold imellem eksperternes løfter og reelle forudsigelsesevne: Eliten synes forlængst at have tabt enhver forståelse for og kontrol over såvel sine islamistiske som sine højrepopulistiske fjender.

For så vidt er jeg ikke tilbøjelig til at tro på censorernes og informationsteknologernes  succes med deres igangværende angreb på Vesten demokratiske debatkultur. På den anden side: Vi overværer i disse år historiens mest storstilede forsøg på at i praksis at bevise propagandaens magt over argumentet – så man bør måske være åben for flere mulige udfald af dette skæbnesvangre eksperiment.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s