Facebook – disconnecting people, III

Tommy Robinson har fået 9 måneder for pågående journalistik, og selv om der med afdrag af den tid, han allerede har siddet, kun er 2½ tilbage, kan det sikkert være rigeligt til at få ham traumatiseret eller dræbt (jf. Jihad Watch). Navnet Tommy Robinson giver muligvis også svaret på et spørgsmål, der har naget mig hele dagen, nemlig hvorfor Facebooks pubertære tankekontrollanter i dag har udslettet et af mine opslag, idømt mig tre dages mundkurv og truet med helt at tilintetgøre min side.

Herunder lidt dokumentation af censurmaskineriets åndløse fængselsprosa, altsammen fra i dag:

Screenshot_2019-07-11-22-36-54-1

Eller med andre ord:

fb fare

Og så en vældig spøjs forespørgsel, hvis iboende humor desværre nok er gået forfatternes stumpe næser forbi:

Screenshot_2019-07-11-23-24-13-1

Hm, Ja, vil jeg gerne høre deres på deres bavl, eller vil jeg hellere fjernes uden varsel? Én tåbe kan spørge om mere, end ti vise kan svare på.

Særlig interesse har naturligvis selve opslagets ordlyd, hvori man måske kan finde disse gudsbenådede smagsdommere og knivskarpe juridiske hjerners argument for at beskytte offentligheden imod mine synspunkter. Der var tale om et link til denne side med et kort citat fra starten af artiklen som appetitvækker:

fb

 

Og her er det så, man læser teksten et par gange uden helt at vide sig sikker på, om man kan følge Facebook-inkvisitorernes tankegang: Hvor er the smoking gun??

Snaphanen er til aften kommet mig til hjælp ved at linke til flere kilder, der oplyser, at det nu – efter den tvivlsomme rettergang, der muligvis er et simpelt justitsmord udført under fuld og følgagtig pressedækning – skulle være blevet forbudt så meget som at nævne Tommy Robinsons navn på Facebook. Det drejer sig om Fria Tiders “Facebook stänger av användare som nämner Tommy Robinson vid namn“, samt en kommentar af den velskrivende, men nu FB-karantæneramte Hans Rustad: “Facebook svinger pisken over alle som omtaler Tommy – Red. utestengt“. Ufatteligt, at vi i 2019 skal opleve sådan en politiseret retssag med efterfølgende bortcensurering af offentlighedens reaktioner på den!

For alle, der gider at følge lidt med i deres samtid, kunne intet altså være sandere end Morten Uhrskov Jensens blogindlæg i dagens Jyllands-Post: “Facebook er et totalitært medie, der slynger om sig med udelukkelser“. Faktisk er sandheden i den artikel så håndgribelig, at dens forfatter selv er i Facebook-karantæne (efter at have blandet sig i sagen om redaktøren for den før nævnte Snaphanen, der også er i karantæne). Dette giver sig udslag i den ganske løjerlige situation, at Morten Uhrskov Jensen er ude af stand til at besvarer læsernes kommentarer til hans eget JP-indlæg, idet debatten formidles over Facebook. Og da jeg så tidligere på dagen forsøgte at udtrykke min solidaritet med ham i kommentarfeltet, var resultatet naturligvis endnu en fejlmeddelelse om, at en eller anden funktion var suspenderet. Der ser man den igen: Facebook – disconnecting people. Det er ganske vist.

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s