Pamela Geller i den omvendte verden – dagens censurhistorie

Tyngdekraften sover aldrig. Og lige så utrætteligt folk som Pamela Geller arbejder på at sammensætte sætninger, argumenter og tankerækker, lige så uophørligt nørkler hendes modstandere med at overdøve og destruere dem. Disse fjender af det frie ord er islamisternes håndlangere, og deres modersmål er vold,  hvad enten de udtrykker sig med knojern og elefanthuer eller med diskrete henvisninger til deres “fælleskabsregler” om “had-agenter” og “falske nyheder”. Tåbesprog! Og det vidner om et afgrundsdybt fald i den almindelige dannelse, at så mange administratorer lærer det så tvangfrit. De skulle forlange deres skolepenge tilbage under henvisning til den dårlige smag, de har pådraget sig – hvis det da ikke lige netop var alle dem, de sidder og skjuler sandheden for, der oprindeligt havde betalt for deres social-science-sniksnak-studies.

Man kan nu faktisk bringe en daglig nyhed om, hvordan disse vrøvlevorne barbarer og teksttermitter sidder og vandaliserer folks kommunikative fællesskaber. “Bringing the world together through live experiences”, hedder det på Eventbrite’s – den amerikanske pendant til BilletNets – hjemmeside. Men hvis nogen skulle ønske at blive bragt sammen for at lytte til førnævnte Pamela Geller ved et foredrag arrangeret af en republikansk ungdomsorganisation, gælder dette slogan bare slet ikke i praksis. Her gælder derimod den samme tavse overenskomst som hos Google, Facebook og PayPal: “disconnecting people”, “keeping conservatives apart and isolated”. Som sædvanlig er det her jo slet ikke noget, som trofaste følgere af DR, TV2 og de danske aviser kender noget til. Men at Eventbride efter muslimsk pres har nægtet at distribuere billetter til Pamela Gellers foredrag, kan de endnu vågne blandt andet forvisse sig om her: “Eventbrite SHUTS DOWN PAMELA GELLER EVENT at New York Young Republicans Club“.

Særligt beskæmmende er det, at Eventbride’s censur skulle være presset igennem af det yderst suspekte, islamistiske og Hamas-relaterede, Counsil on Amercan–Islamic Relations (CAIR). Vi lever i den omvendte verden, hvor kritik er lig med eftersnakkeri, lærdom lig med fordummelse, antifascisme den nye totalitarisme, og hadets profeter de evindeligt krænkede over “hate speech”. Jeg delte for nylig en blændende og chokerende optagelse med Pamela Geller på Brooklyn College, hvor kontrasten kom hjerteskærende klart til udtryk. På podiet Geller, der emfatisk forsvarer oplysningen og ytringsfriheden, mens hun hvislende besvarer tilråb fra IS-sympatisører ved at opsummere gårsdagens filmede grusomheder fra den side; på alle de forreste tilskuerrækker muslimske studerende, der fniser og forstyrrer, mens grupperinger iblandt dem uafbrudt og med militær systematik skifter pladser eller forlader lokalet for straks efter at komme tilbage igen. Geller bemærkede bagefter, at der var mange IS-sympatisører i den forsamling, og det lyder jo næsten for utroligt – på Brooklyn College! Men at der var mange svorne modstandere af civiliseret dialog, argumentativ problemløsning og alt, hvad vi forbinder med oplysning og demokratisk debat – det kan enhver umiddelbart forsikre sig om ved at kigge på videoen. Hvor forstemmende er det så ikke, at Eventbrite – præcis som alle mulige andre banditter i habitter – har valgt at tage parti for netop disse fjender af det åbne samfund? Som sagt: den omvendte verden.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s