Lars Andersens kritik af DR’s Rip, Rap og Rup-eksperter.

Lars Andersens analyse af DR2-indslaget om svensk højreekstremisme d. 25/8 er naturligvis allerede censureret ud af YouTube – denne gang åbenbart fordi DR har meldt sig med et krav om “copyright”, hvilket Lars Andersen så kritiserer i ovenstående, nye video. Man må undre sig over, hvordan det kan være public service først at holde mikrofon for tre rørende enige venstrefløjspropagandister og dernæst at stikke en kæp i hjulet på offentlighedens kritiske debat om indslaget. Men i DR-tankegang giver sådan noget sikkert meget god mening.

Vigtigere er det, at Lars Andersen har været så venlig at genpublicere sin oprindelige – og fuldstændig fremragende – video på en ny platform. Videooptagelsens fremgangsmåde består simpelthen i, at han afspiller DR2-indslaget fra 25/8 i dets fulde længde, men indimellem pauser afspilningen for stille og roligt at indflette sine egne kommentarer til det, der bliver sagt. Og den procedure gør underværker. Sagen er nemlig, at DR2’s tre “eksperter” hele tiden fortsætter hinandens talestrøm gnidningsfrit, og at ensidigheden og de ureflekterede præmisser konstant synes at vokse i omfang. Lars Andersens kommentarer leverer lige præcis det modsynspunkt, som seeren mangler – og som det kan være frygtelig kvalmende at se alle i studiet sidde og snakke udenom.

Og Lars Andersen har nok at tage fat på med sine hårdt tiltrængte refleksioner. For eksempel da terrorforskeren Magnus Ranstorp pludselig afslører, at han åbenbart forstår sin egen ekspertise således, at den skulle sætte ham i stand til at vurdere, hvilke politiske holdninger der ikke er “sunde og fornuftige”. Eller da Kevin Shakir – der minsandten også er tidligere presserådgiver for Enhedslisten (!) – får indflettet i sit ekspertudsagn, at Generation Identitær er “hipster-fascister”. Men der er et bestemt tema, der rækker ud over politiseringen som sådan, og som løbende dukker op i Lars Andersens kritiske bemærkninger. Dette tema vedrører alle DR-eksperternes metodiske udgangspunkt, og Lars Andersen udtrykker blandt andet pointen sådan, at der ifølge deres filosofi ikke må være “en logisk, rationel begrundelse bag højrefløjens ageren”. I stedet vælter det hele tv-indslaget igennem frem med materielle og psykologiske årsagsforklaringer på, at høreekstremismen vinder frem, og at det særligt sker i Sverige. Det kan ifølge DR’s Rip, Rap og Rup-eksperter skyldes arbejdsløshed, finansiering, psykiske problemer og stofmisbrug, den hårde tone i debatten, ucensurerede internetfora, konspirationsteorier eller gamle racistiske “narrativer” (et af Anja Dalgaard-Nielsens yndlingsord, der lyder dumsmart, men har én tydelig retorisk funktion: at tingsliggøre andres påstande) – men det må ikke på nogen måde skyldes rationelle fortolkninger af objektive omstændigheder. Tryllekunsten i sådan noget snak er jammerligt nem at gennemskue, hvis man tænker en smule over det – og det har Lars Andersen tydeligvis gjort: “Det er ting, der er farlige, det er ikke mennesker. Det er ydre omstændigheder, der på en eller anden måde driver det hele”.

Hvis man virkelig søger en årsagsforklaring, er det ellers lige før, brikkerne i puslespillet lægger sig selv: Der er voksende højreradikalisme i Skandinavien, faktum. Bevægelsen kommer fortrinsvis fra Sverige, faktum. Sverige har i mange år slået sig op på at være en humanitær stormagt, faktum. Der er iøjnefaldende problemer med fx gruppevoldtægter og bombesprængninger i Sverige, faktum. Kunne det altså måske være objektive samfundsforhold, som forskellige højrefløjsbevægelser tolker mere eller mindre rationelt – men sjældent fuldstændig vilkårligt og tilfældigt? Faktisk er Magnus Ranstorp også tæt på selv at lægge sig ordene i munden, da han tidsfæster begyndelsen på en ny afart af højreradikalisme, nemlig den islamkritiske, til 11. september 2001. En og anden vil måske erindre, at der den dag faktisk skete noget objektivt virkeligt, der ikke havde noget at gøre med fortolkernes stofmisbrug, dybdepsykologi eller arbejdsløshed. Og da Ranstorp kort efter bliver spurgt, hvad der i dag eventuelt vil kunne virke fremmende på højreradikalismen, ville det vel være logisk at se sig tilbage og antage, at fremtidens årsagsammenhænge vil ligne fortidens. Ranstorp kunne altså svare noget i stil med “et nyt 11/9”. Men nu befinder vi os jo altså med DR i den her intellektuelle Disney-verden, hvor den onde adfærd ikke bare skal være ond, men komplet uforståelig, umulig at rekonstruere ved rationel indlevelse i motivsammenhængen. Så Ranstorp sætter autopiloten på og siger, at det kan afhænge af højrebevægelsernes finansiering.

Det er klart, at der i DR-eksperternes gennemførte vægring imod at tage deres politiske modstandere alvorligt som tænkende væsner ligger noget humanitetskrænkende, der er både etisk og demokratisk problematisk. Men man må også bemærke, hvordan alting for disse eksperter synes at ske ved tilfældigheder eller ved sammentræf af så mange mikroskopiske “faktorer”, at de reelt hverken formår at skabe forklaringer eller forudsigelser. De snakker og anbefaler “projekter”:  lidt internet-censur her, lidt kvarterløft der, og så lidt positiv historiefortælling – og jeg kan allerede for mit indre øre høre Anja Dalgaard-Nielsen forklare udeblevne dokumenterbare effekter med, at det gælder “det lange, seje træk”, og så snak, mere snak. Med andre ord: Negligeringen af historiske aktørers rationalitet og gyldighedsfordringer synes ikke blot at være et etisk, men også et kognitivt og videnskabsteoretisk problem. Den skaber ikke bare teknokrater og kontrol-freaks, men teknokrater og kontrol-freaks, der i realiteten ikke kan noget teknisk og ikke kontrollerer noget som helst. Lyder det måske ikke som opskriften på en “elite”, der i årti efter årti har følt sig uhyre overlegen, selvom dens forudsigelser hele tiden viste sig at være forkerte?

Lars Andersens glimrende gennemgang af DR2-programmet ligger nu på Dailymotion, og det kan anbefales, at men ser den, før censuren også får udstrakt sine fangarme hertil:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s