Teknokratiske selvmål under konstruktionen af en britisk, muslimsk identitet

Den globalistiske magtelite praler ofte af sit ‘menneskesyn’, men spørgsmålet er, om den overhovedet har noget. For måske præges denne elite mere end af noget andet af en art pseudovidenskabelig solipsisme – en art sammenkog af socialpædagogisk indbildskhed og postmoderne konstruktionsiver, hvor man i virkeligheden ikke anerkender andre bevidstheder end ens egen, og hvor andre menneskers sjæleliv ikke opfattes som andet end en genstand for teknisk manipulation. Den anden eksisterer i denne boble aldrig som problem, men altid kun som udfordring. Den andens identitet er aldrig noget villet og insisterende, men altid bare et føjeligt materiale for diverse projekter og kampagner – aldrig et velartikuleret “nej”, men altid bare en emotionel dej, som man kan formgive med positiv tænkning, konstruktive narrativer og god tone. Den anderledes tænkende fremstår i denne ideologi ikke længere som noget, man skal forholde sig seriøst til, og som humanistiske forskere skal forsøge at finde sandheden om. For hvad er sandhed, når man kan lave gode historier? Hvorfor fortolke verden, når det gælder om at forandre den? Hvorfor eksempelvis efterstræbe en objektiv sandhed om britiske muslimers identitet, når man i stedet kan hyre et reklamefirma til at fabrikere en – til at at “promote a reconciled British Muslim identity”.

Den sidste vending stammer fra det socialteknologiske firma Breakthrough Media, som i sidste måned blev afsløret i at have medvirket ved konstruktionen af et socialt netværk for muslimske unge modstandere af ekstremisme. Problemet var, at mediefællesskabet This is Woke ikke var skabt af de integrationsivrige muslimer selv, men af de britiske antiterror-myndigheder. Promoveringen af den positive muslimske identitet var altså et udtryk for statsmagtens ambition om at konstruere borgerne i sit eget billede. Og allerede nu er den så gal igen med et forum for progressive muslimske kvinder under det hårdtslående slogan “SuperSisters“. De emanciperede søstres digitale livsstilsmagasin var åbenbart finansieret af den britiske anti-ekstremisme-enhed Building a Stronger Britain Together. Så hvad der lignede græsrodsaktivitet, var altså i virkeligheden identitetsteknologi og nation-building. Som Vesten forsøgte at vinde hjerter og hjerner i Afghanistan og Irak, og som EU forsøgte at etablere en fælles europæisk identitet, så nørkler de britiske myndigheder nu med at masseproducere en funktionel muslimsk selvforståelse.

Der er mange paradokser forbundet med et således teknificeret menneskesyn, men der er to klart genkendelige grundproblemer: 1) det er etisk tvivlsomt, 2) det holder sjældent sine løfter om en effektiv administration af det foreliggende menneskelige materiale. Det første aspekt ser man deri, at de statsfinansierede ungdomsbevægelser kan føre den demokratiske offentlighed bag lyset og ødelægge muligheden for en informeret stillingtagen. Dette bliver konsekvensen, hvad enten man som nogle at ‘supersøstrene’ udtrykker sin forargelse over at blive mistænkeliggjort, eller man som Robert Spencer stiller spørgsmålet: “Why did the British government have to do this? Why weren’t there any hip, anti-terror, Westernized British Muslims who did it themselves?”.  For begge disse reaktioner kommer jo efter afsløringen af den ellers hemmeligholdte regeringsindblanding. Og hvad enten man hæfter sig ved, hvad strategien siger om regeringen, eller ved, hvad den siger om realiteterne, var det et ganske andet billede, der skulle have været kommunikeret ud. Billedet af de spontant opstående fællesskaber kunne i princippet figurere som falske data og facts, der syntes at underbygge en vis optimisme vedrørende integrationen af muslimer i Vesten (hvilket måske kan være tiltrængt i en tid, hvor den engang så lovende reformator Tariq Ramadan er ved at drukne i voldtægtssigtelser). Falske succeshistorier synes i kombination med den undertrykkelse af mere pessimistiske perspektiver, der finder sted under henvisning til “hatespeech”- og “islamophobia”-regulativer, at kunne udgøre et ganske hårdtslående våben imod fornuften og befolkningernes frie valg.

Måske ville det uetiske ved et teknokratisk menneskesyn være muligt at acceptere, hvis dets metoder faktisk virkede. Man kunne da i det mindste diskutere, om det var værd at føre folk bag lyset og behandle dem som redskaber, hvis virkelig det var vejen til en fredelig, funktionel og konfliktfri verden. Men desværre fører et teknokratisk paradigme som regel til lige så dårlig videnskab som dialog. Man kan til dokumentation spørge sig, hvordan det et gået med ‘eksperternes’ rent deskriptive forudsigelser af problemer relateret til masseindvandring igennem de seneste årtier – eller hvordan det er gået med deres løsningsforslag. Der kan være mange interessante årsager til de intellektuelles uformåen, men eksemplet med supersøstrene illustrerer især ét problem: Hvis ens påvirkning af andre mennesker skal være manipulatorisk i den betydning, at det er en væsentlig forudsætning for succes, at disse ikke opdager ens sande intentioner, vil man hele tiden stå med risikoen for en afsløring med kontraproduktive konsekvenser. Netop dette er nu problemet med supersøstrene: De er rasende over at være blevet ført bag lyset og få instrumentaliseret deres identitetsdannelse i politisk øjemed. Regeringens mål var åbenlyst at vinde tillid iblandt muslimer, men som en tidligere supersøster udtrykker det: “This is what decimates trust. Who and what are we supposed to trust for information or opinion or insight when our identities and experiences are being violently coopted and repackaged to us in the name of “protecting” us?”. Ja, det er svært at fastholde sine medborgere i en subjekt/objekt-relation, fordi det altid kan blive spørgsmålet, hvem der egentlig kigger på hvem – og det er svært at behandle andre som børn, hvis de faktisk er voksne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s