Facebook – disconnecting people VII

I nutidens digitale kejserdømme er der offentlig debat 24/7, og alle kan i princippet gå op og tage plads i panelet, hvis de har noget på hjerte. Imidlertid sidder kejseren hele tiden med volumenkontrollen til samtlige mikrofoner, ligesom han suverænt bestemmer omfanget af hver enkelt paneldeltagers bifald fra salen, Ja, kejseren kan sågar skrue helt ned for lyden på en særligt irriterende debattør og i enkelte tilfælde gøre som Blofeld i de gamle James Bond-film: Lade urostifterens stol eksplodere, køre ned gennem en lem i gulvet og komme tom og renskuret op igen. – Hva’ søren blev der af Tommy Robinson?

Generelt må man desværre konstaterer, at folk fra pressen, universiteterne og kunstens verden er kejsertro. De tier og samtykker, og faktisk vil de som oftest hverken vide eller gide at vide noget som helst om, hvad der foregår af kejserlige justeringer i det digitale kejserdømme. Men andre steder tænkes der alligevel selvstændigt. Folket raser over, at personer og navne bliver fjernet fra erindringen per dekret, og tumulten har nu nået et niveau, der tvinger kejserens udsending til at forsvare manipulationerne. Man kan se Lars Andersens fine analyse af  Facebook-Peter her:

Trykkefrihedsselskabet er i dag blevet mere relevant, end nogen nok kunne have forstillet sig, det ville blive, og nu har det så ligefrem opnået den indirekte sejr at blive censureret. Det fortæller Aia Fog om her:

Nye Borgerlige har i mellemtiden fået den lyse idé at bringe spørgsmålet om Tommy Robinsons unævnelighed op i et samråd med statsministeren  – og det er da sandelig også på høje tid, man får Mette Frederiksens eksplicitte stillingtagen: for eller imod det digitale kejserdømme? Og så har Morten Uhrskov Jensen begået endnu et blog-indlæg om sagen, hvoraf det blandt andet fremgår, at mainstreamjournalister kan bevæges til at redigere i deres hatespeech om Tommy Robinson – vel næppe af nogen anden grund end, at de indser, at det var fake news. Selv sidder jeg stadig med strømmen cuttet på Facebook. Eneste nyhed herfra er, at Messenger ikke engang fungerer til familiær hverdagskoordination:

Screenshot_2019-09-20-11-54-27

Ja, det er et hundeliv at være hadagent.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s