Komiske Ali på svensk – propaganda om propagandaens almagt

Det ville være en grov generalisering at påstå, svenskere er dumme, men man må i hvert fald konstatere, at der næppe er nogen grænse for, hvor dumme svenskere indbyrdes kan antage hinanden for at være. Tag nu for eksempel skaberne af denne rablende propagandafilm, som svenske biografgængere skal til at trækkes med, og som svensk stats-tv åbenbart vurderer, vil kunne rette op på nationens dårlige image. Filmen er simpelthen Skandinaviens svar på Komiske Ali fra Bagdad, og jeg synes, man skal ønske den størst mulig udbredelse, både for jokens og for oplysningens skyld.

Filmens pointe er at klippe Trumps kendte udbrud om, “what happened last night in Sweden”, ind for enden af et bøvet stykke fiktion om nogle drenge, der har kildet deres bedstefar med en fjer, hvorefter deres video om situationen er gået viralt. Insinuationen er naturligvis, at rygterne om de svenske integrationsproblemer er præcis lige så ubegrundede som det fiktionelle rygte om en svensk fjerkræepidemi baseret på en kilden bedstefar. Heri ligger en hån imod de virkelige årsager til rygterne om Sverige – som jo ikke er en enkelt bedstefar, men derimod tusindvis af voldtagne piger, gennembankede drenge, brandramte bilejere etc. – men der ligger også en principielt vigtigere hån imod almindelige menneskers politiske holdningsdannelse og ucensurerede udveksling af information. Folk fremstilles med vulgære filmiske virkemidler som en slags fildelende zombier, og moralen er naturligvis, at ordenen i verden kun kan genetableres ved det, som svensk stats-tv forstår som “saglig journalistik”.

For mig er det særlig interessant at betragte filmens hæmningsløse dæmonisering af offentlighedens sunde fornuft og selvstændige tænkning, fordi jeg netop sidder og ærgrer mig over en debatbog, der angiveligt skulle levere et forsvar for ytringsfriheden: Anne Mette Lauritzens og Frederik Stjernfelts “Dit opslag er blevet fjernet – Techgiganter og ytringsfrihed” (Gyldendal, 2018). For hvis man skulle finde noget tekst, der i betoning og tendens svarer til filmens dystopiske skildring af, hvordan fjer-historien breder sig på internettet, kunne det faktisk meget vel være her. Fx når Lauritzen og Stjernfelt udmaler, hvordan de sociale medier er blevet “følelsernes diktatur – og især de negative følelser”  (s. 63), hvordan internettets fristelser “kaprer brugernes hjerner” (s. 54), og hvordan det er “følelserne, der sætter tempoet“, hvorimod “begreberne sandhed og falskhed er helt fraværende” (s. 61f). Det er lige præcis dette indtryk, som propagandafilmen fra svensk stats-tv også gerne vil indgive sit publikum, og det er for så vidt konsekvent nok – i hvert fald hvis det er det svenske etablissements ideal om en demokratisk debatkultur, man propaganderer for.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s