You cannot fool all the Swedes all the time..

I 1989 skete Berlinmuren fald meget pludseligt, og man fornemmer på samme måde historien overrumple alle og enhver, når man i disse dage læser den svenske avis Expressen. Det er som om, Stefan Löfvens tv-optræden i søndags har virket som katalysator for et eller andet – som om, hele mainstream-Sverige i årtier har gjort en sport ud af, hvor langt man kan drive propagandaens magt, og Löfven så er kommet til at drive den det lille stykke længere, der pludselig får hele korthuset til at vælte. Det har længe været nærliggende at sammenligne Sveriges politiske og intellektuelle elite med en, der får fremvist fem fingre, men utrætteligt fastholder, at der kun er tre. Men dette var dog en slags metafor, et polemisk opstrammet billede. Imidlertid tror jeg, at Löfven i søndags kom til at gøre dette billede til bogstavelig og dødensfarlig virkelighed. Pludselig så alle svenskere, hvad endemålet bliver for den sociologiske reduktionisme, der stædigt benægter enhver betydning af ånds- og kulturlivet for samfundsudviklingen, samt det teknokratiske syn på kommunikation, der udelukkende måler en påstand efter, hvilken psykologisk effekt den kan fremkalde på publikum. Endemålet er Löfven. Og svenskerne er utvivlsomt bange for at blive slået ned eller voldtaget nu – men er de måske lige så rystede over at opdage, at deres politiske retorik har bevæget sig helt og aldeles hinsides fornuftens kontrol?

I går var det så lederen af det store, borgerlige parti Moderaterne, der på Facebook demonstrerede, hvordan Löfvens benægtelse af indvandringens betydning for bandevældet svarer til at gøre fem fingre til tre: “För det som Stefan Löfven inte alls kan se, ser nästan alla andra: Det är ju alldeles uppenbart att gängkriminaliteten, skjutningarna och avrättningarna är starkt kopplade till alltför stor invandring och alltför dålig integration. Hur kan man ens låtsas något annat?” (citeret efter Expressen). Bemærk det emfatiske tonefald, der tydeligt markerer, at her ikke er tale om en kontroversiel hypotese eller en forståelig fejltagelse, men om det glade vanvid. Ulf Kristersson kritiserer også Löfvens næsten lige så himmelråbende påstand om, at udviklingen i Sverige ikke har være mulig at forudse: “Det är helt fel att det inte skulle gått att förutse den här utvecklingen. Många varnade för den redan på 1990-talet..“. Ja, det er jo netop udelukkelsen og censurereingen af alle kritikere, der udgør det væsentlige og lærerige i en svensk historie, der nu kulminerer med en statsminister uden ringeste kontakt med realiteterne. Og da Socialdemokraterne næppe har stået alene med denne den totalitære bedrevidenheds politik, fremsætter Ulf Kristersson sågar en offentlig undskyldning: “Och i den mån mitt parti har bidragit till att smäda och frysa ut de röster som ville och vågade lyfta problemen, så förtjänar de min och mitt partis förbehållslösa ursäkt“. Han nævner ikke Sverigedemokraterne her, men mon ikke han er klar over, at det er dem, vi alle sammen kommer til at tænke på?

Det er umådeligt befriende at se Lincoln få ret igen: “You can fool all the Swedes some of the time, and some of the Swedes all the time, but you cannot fool all the Swedes all the time”. Men der er samtidig noget skurrende og skizofrent over situationen, fordi Löfvens propagandamillioner stadig ruller – såkaldte forskere i human- og samfundsvidenskaberne vil stadig betale hinanden for i dunkle vendinger at sige nogenlunde det samme som ham, systemkritikere som Bilyana Martinovski vil stadig blive Berufsverbotet og politichikaneret, og der vil stadigvæk blive distribueret virkeligt jammerlige propagandafilm for at rette op på Sveriges ‘image’. Allerværst er det dog, at den prototype for social dressur, der lige nu er ved at implodere i Sverige, for længst synes at være blevet eksporteret til selv de fjernest afkroge af hele den vestlige verden. Det så man tydeligt, da Löfvens partifælle Ylva Johansson, der var en af hovedarkitekterne bag Sveriges håndtering af flygtningekrisen i 2015 samt den hertil hørende snik-snak, blev headhuntet af EU-kommisionen til også her at tage sig af indvandringsspørgsmålet. Denne svenske ironi ses også i Tysklands og EU’s hatespeech- regulativer samt i politiseringen af fællesskabsreglerne hos bla. Facebook og Google. Så noget tyder på, at det politiske freakshow og det velfortjente systemsammenbrud, man i øjeblikket kan iagttage i Sverige, under en eller anden form også vil være vores fælles fremtid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s