Uriasposten dokumenterer: Kisten var tom!

Man kan stille sit ur efter det. Når mainstreammedierne kører pressehetz, mens de alternative medier forsøger at trænge igennem med modsatrettet dokumentation, er det altid de sidstnævnte, der ender med at få ret. Dette er de katolske drenge ved Lincoln Memorial eller Pia Kjærsgaards “fordomme” om flaskekastere om igen. Statssponsoreret løgn og latin, skyggebilleder fremført i en lind strøm for et stakåndet publikum, mens skrigende meningsdannere pisker dagens dagsorden ind i mediemøllen. Kisten var tom! Der var ingen barnebegravelse i gang, da Stram Kurs demonstrerede ved moskeen på Dortheasvej. Til gengæld kan det meget vel se ud til, at Islamisk Trossamfund har drejet samtlige MSM-journalister og toneangivende politikere rundt ved næsen.

Læs om Berlingskes research og de mange forhastede udmeldinger:

De mange rasende reaktioner, for eksempel fra Venstres i øvrigt temmelig fåmælte Jakob Ellemann-Jensen, rejser flere interessante spørgsmål. Det er således påfaldende, at ingen standsede op for at faktatjekke, og at ingen overhovedet synes at have kunnet komme på den ide, at Islamisk Trossamfund kunne finde på at lave en mediehappening med deres rustvogn. Hvilket er temmelig underligt set i lyset af, at det var gesandter fra netop Islamisk Trossamfund, der i sin tid rejste rundt og orkestrerede selveste Muhammed-krisen under anvendelse af ikke altid lige lødig dokumentation.

Endnu mere påfaldende er det imidlertid, at politikernes blinde tillid til Islamisk Trossamfund kontrasterer fuldstændig imod deres lige så blinde had til Rasmus Paludan. Man sporer i deres automatreaktioner, at mange må have opsparet deres harme gennem længere tid og måske ligefrem har ventet på en legitim lejlighed til at lukke den ud. Og denne lejlighed var så barnebegravelsen, der nu viser sig at have været overstået, og den parkerede barnekiste, der nu viser sig at have været tom. Hvad siger mon en sådan opdæmning af had om disse politikeres tankegang? Det spørgsmål er ikke vanskeligt at besvare. Når man står som repræsentant for et oplyst og moderne demokrati, kan det ikke være nemt at retfærdiggøre, at man løber religiøse fanatikeres ærinde ved simpelthen at hade en mand for at være blasfemisk. Det flugter ligesom ikke rigtig med Jakob Ellemanns teflonagtige vinderattitude. Ideen om et barnelig og en igangværende begravelsesceremoni tilførte blasfemianklagen lige præcis så megen legitimitet og offerkort-aura, at det pludselig blev muligt at lægge alle sine følelser i den. Hvordan skal man ellers forklare affekten og det åbenlyst forhastede i disse reaktioner?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s