Links

Michael Jalvings blog på Jyllandsposten har i de senere år stået for mig som et af de stærkeste udtryk for, at intelligensen er flyttet til højre i indvandringsdebatten.

Målt på besøgstal kan Uriasposten vistnok kaldes flagskibet i den indvandringskritiske blogkultur. Siden opdateres dagligt og blander nyhedsformidling med intens polemik imod venstrefløjen, islamismen  og den politiske korrekthed. Retorikken er stærkt overbevisende, og det er især bemærkelsesværdigt, at mange udtalelser gendrives ved simpelthen at blive citeret udførligt med typografisk fremhævelse af visse passager som eneste redaktionelle kommentar. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om det siger mest om webmasterens skarphed eller om de citeredes mangel på samme.

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow har over årene bevæget sig fra venstre- til højrefløjen og udgiver nu netavisen Den korte avis, som især formidler dårlige nyheder om integration, terrorisme og islamisme. Siden opdateres næsten dagligt. I øvrigt kan jeg anbefale papirbøgerne “Efter 11. september. Vesten og islam” (Pittelkow, Lindhard og Ringhof, 2002) og “Islamister og Naivister” (Jespersen/Pittelkow, People’s Press, 2006).

htttp://snaphanen.dk/

https://www.180grader.dk/

Kristian Tørnings “Egohumanisterne – og deres totalitære identitetsprojekt” er udgivet som netbog dem 3. juni 2016. Efter i årevis at have hørt på den enstonige, åndløse brægen om fordomme, fobier og forkert tonefald føler jeg mig ganske opløftet over at se, hvordan Tørning vender den ideologikritiske kikkert om for at forstå de kræfter, der har ødelagt integrationsdebatten. Bogen er spækket med fine iagttagelser, personlige refleksioner og konsistent argumentation – så den fremviser faktisk netop de intellektuelle dyder, som “egohumanisterne” ikke har ifølge Tørning.