Tommy Robinson: det strafferetslige lag i totalitarismens værktøjskasse

Arrestationen og lynrettergangen imod Tommy Robinson er blot den seneste og mest spektakulære i en lang række tvivlsomme retssager i særligt Storbritannien, Tyskland og Sverige, hvor almindelige menneskers modstand imod masseindvandring og islamisering bliver gjort til et juridisk spørgsmål. Som om politiserede medier og forskere, fascistoide, voldspsykopatiske ”antifascister” og den altid underliggende trussel om islamistiske snigmord ikke var nok til at sikre den politiske korrektheds bastioner over for dette tohovede uhyre: tvingende modargumenter og folkelig bevidstgørelse. I Robinsons tilfælde er symbolikken i alt dette perfekt, fordi hans 13 måneders fængsel for ”breeching the peace” er opnået ved journalistisk dækning af en retssag imod en af de grusomme ”grooming gangs”, hvis religiøse observans man kan blive smidt af Facebook for at uddybe nærmere – og som de mangfoldighedsglade engelske myndigheder traditionelt har holdt hånden over (hvis man ikke tror mig, kan man kigge lidt på interviewet med ofre fra Rotherham-sexslaveriet  i filmen “Killing Europe” (fra 0.43) , hvis man tør).

Men ud over institutionaliseret misinformation, sporadisk politisk forfølgelse på gadeplan, radikal voldsparathed hos islamistiske alliancepartnere og strafferetslige nedslag på såkaldt ”hatespeech” har den politiske korrektheds meningstyranni endnu en trumf i værktøjskassen. Der har efterhånden længe pågået en informationsstyringsteknisk klapjagt på alternative synspunkters platforme på internettet, og hvis ikke de – ifølge Mark Zuckerberg selv i et svar til den amerikanske kongres – venstreorienterede medarbejdere i Silicon Valley selv kan finde ud af at skævvride debatten, skal statslige og overstatslige magthavere som Merkel, Pakistans blasfemibekæmpende regering eller EU’s populismeforskrækkede bureaukrater nok være behjælpelige i den øvelse. Snaphanen henviser til en temmelig skræmmende video om et nyt EU-direktiv, der angiveligt har potentiale til fuldstændig at ødelægge internettet (her).

Der er imidlertid et mere personligt vidnesbyrd i den anledning, som især rammer mig.  Her oplyser Steen Raaschou, at det månedlige antal besøgende på snaphanen.dk over det sidste år er blevet reduceret med cirka to tredjedele, uden at han kan se nogen specifik årsag til faldet. Raaschou indrømmer selv, at han ikke har noget positivt bevis på, at udviklingen skyldes en politiseret informationsstyring hos eksempelvis Facebook, men hvis man erindrer, at islamkritikere som Robert Spencer og Pamela Geller fra starten af 2017 har rapporteret om voldsomme og abrupte fald i besøgstal, og at Google samme år ændrede sine algoritmer for fremvisning af søgeresultater i islamapologetisk retning, er det svært at mønstre nogen tvivl om, hvad der foregår. Konfrontationen imellem eliten og populismen ligner mere og mere en strid imellem system og livsverden, manipulation og gensidighed, kommunikationsteknik versus saglig argumentation.